Kommuneskat 2026 — alle 98 kommuner

Hvad er kommuneskatten i min kommune i 2026?

Kommuneskatten er den største enkeltpost i en dansk lønberegning — større end bundskatten — og den er den eneste, der afhænger af, hvor du bor. Satsen ligger mellem 23,39 procent i København og 26,30 procent, som 11 kommuner deler. Landsmedianen er 25,6 procent. Hele tabellen med alle 98 kommuner står nederst på siden.

Kommuneskatten bliver regnet af den skattepligtige indkomst — altså af lønnen efter am-bidrag og efter beskæftigelsesfradrag og jobfradrag. Det er et andet og lavere grundlag end det, bundskatten og topskatten regnes af, og derfor kan man ikke bare lægge procenterne sammen for at få sin samlede skatteprocent.

Hvor meget betyder kommunen for lønnen efter skat?

Mere end de fleste regner med. Ved 600.000 kr. i årsløn bliver der 391.274 kr. udbetalt i København og 378.718 kr. i Lolland. Det er 12.557 kr. om året, eller 1.046,42 kr. om måneden, for præcis den samme løn og præcis de samme fradrag.

Forskellen vokser med indkomsten, men ikke lineært, og det er skatteloftet, der bremser den. Ved 900.000 kr. i årsløn er forskellen 18.272 kr. om året — mindre end man ville tro ud fra 2,91 procentpoint alene, fordi den dyre kommune samtidig får en lavere mellemskat.

Hvorfor er mellemskatten lavere i nogle kommuner?

Det er skatteloftet, og det virker anderledes, end navnet antyder. Reglen er, at bundskatten plus mellemskatten plus din egen kommuneskat tilsammen højst må være 44,57 procent. Ligger summen over, bliver det overskydende trukket fra mellemskatten — ikke fra kommuneskatten, og ikke fra topskatten eller top-topskatten. Kirkeskatten tæller slet ikke med i summen.

Loftet begynder derfor at bide ved en kommuneskat på 25,06 procent, og 75 af de 98 kommuner ligger derover. I København bider loftet ikke, og mellemskatten er de fulde 7,5 procent; i Lolland bliver den sat ned til 6,26 procent. Det er derfor, en høj kommuneskat ikke slår fuldt igennem på de høje lønninger.

Bemærk, at loftet på 44,57 procent ikke betyder, at din samlede skatteprocent er lagt fast der. Loftet gælder kun summen af de tre nævnte satser og ligger bevidst under topskatten og top-topskatten, som lægges oven i. Det lavere tal efter reformen betyder altså ikke et strammere loft.

Hvorfor kan jeg ikke bare lægge procenterne sammen?

Fordi de tre satser ikke regnes af det samme beløb. Bundskatten på 12,01 procent og de tre øvre trin regnes af den personlige indkomst — lønnen efter am-bidrag. Kommuneskatten og kirkeskatten regnes af den skattepligtige indkomst, som er den personlige indkomst minus beskæftigelsesfradrag og jobfradrag. Ved 600.000 kr. i årsløn er de to grundlag 552.000 kr. og 485.600 kr., altså 66.400 kr. fra hinanden.

Den officielle kommunetabel har en kolonne "i alt", hvor kommuneskat, bundskat og kirkeskat lægges sammen. Det tal er nyttigt til at sammenligne kommuner indbyrdes, men det er ikke din skatteprocent: fradragene og personfradraget er ikke med, og de trækker begge nedad. Den faktiske andel af lønnen, der går til skat og am-bidrag, står i beregneren løn efter skat — ved 600.000 kr. i København er den omkring 34,8 procent.

Kan det betale sig at flytte kommune?

Regnestykket er enkelt, men det er sjældent hele historien. Ved 600.000 kr. i årsløn er der 12.557 kr. om året mellem den kommune, du har valgt øverst, og den, du sammenligner med — og over ti år er det et beløb, der betyder noget. Men grundskyld, boligpriser, transport og daginstitutionstakster varierer også fra kommune til kommune, og de indgår ikke her. Beregneren svarer på ét spørgsmål: hvad kommuneskatten alene gør ved din løn efter skat.

Én ting er værd at lægge mærke til, inden man drager en konklusion: forskellen mellem to kommuner er en fast procentdel af den skattepligtige indkomst, så den vokser med lønnen. Ved en beskeden løn er den nogle få hundrede kroner om måneden; ved en høj løn er den mange gange større. Til gengæld bremser skatteloftet den igen for dem, der betaler mellemskat, fordi den dyre kommune samtidig får sat mellemskatten ned. De to virkninger trækker altså hver sin vej, og hvor de ender, afhænger helt af, hvor på lønskalaen man står. Prøv derfor din egen løn i beregneren frem for at regne med et gennemsnit.

Skal jeg betale kirkeskat?

Kun hvis du er medlem af folkekirken. Kirkeskatten er en selvstændig sats oven i kommuneskatten, den regnes af det samme grundlag, og den svinger fra 0,38 til 1,30 procent. Ved 600.000 kr. i København koster medlemskabet 3.452 kr. om året. Derfor står den som et selvstændigt afkrydsningsfelt og ikke som en fast del af kommuneskatten.

Kommuneskat og kirkeskat i alle 98 kommuner

Kolonnen "mellemskat" viser, hvad mellemskatten reelt er i den enkelte kommune, når skatteloftet er regnet med. Hvor den er lavere end 7,5 procent, bider loftet.

Hvad regner beregneren ikke med?

Sammenligningen gælder en enlig lønmodtager på 18 år eller derover med ren lønindkomst, og den regner et helt år i én kommune. Flytteåret har sine egne regler og er ikke med. Grundskyld og andre kommunale afgifter er heller ikke med — de er ikke en del af indkomstskatten. Christiansø står ikke i tabellen, fordi der ikke opkræves kommuneskat, men til gengæld gælder en lavere bundskat på 4,01 procent; den beregning er ikke efterprøvet og derfor holdt ude.

Vil du se hele vejen fra bruttoløn til udbetalt beløb med alle poster, så brug beregneren løn efter skat.