Hvad er am-bidrag, og hvem betaler det?
Am-bidrag — arbejdsmarkedsbidrag — er den første post, der trækkes af en dansk løn. Alle lønmodtagere betaler det, uanset hvor meget de tjener, og der findes hverken et bundfradrag, man skal over, eller et loft, hvor det holder op. Det er trukket, før nogen anden skat overhovedet bliver beregnet, og det er hele pointen med at forstå det: alt andet i den danske lønberegning regnes af det beløb, der er tilbage bagefter.
Ved 40.000 kr. om måneden er bidraget 3.200,00 kr. om måneden. Det lyder overskueligt, men over et år bliver det 38.400 kr., og det svarer til omkring 24 procent af hele din skatteregning i København.
Hvor meget er am-bidrag i 2026?
Satsen er 8 procent, og den har ikke ændret sig med reformen af personskatten. Den regnes af hele bruttolønnen, altså af lønnen før alle fradrag — også før beskæftigelsesfradrag og jobfradrag, som ellers regnes af det samme grundlag men først får betydning længere nede i regnestykket.
Det, der er tilbage, hedder personlig indkomst. Ved 480.000 kr. i årsløn er den 441.600 kr., og det er dét tal, bundskatten, mellemskatten, topskatten og top-topskatten bliver regnet af. Kommuneskatten regnes af noget andet igen — den skattepligtige indkomst — og den forskel er forklaret i beregneren løn efter skat.
Bliver am-bidraget rundet op eller ned?
Ned, til hele kroner. Det er ikke et detaljespørgsmål: afrundingen flytter den personlige indkomst, og den personlige indkomst er grundlaget for fire forskellige skatter. Ved 250.099 kr. i årsløn er 8 procent præcis 20.007,92 kr., og der bliver trukket 20.007 kr. — ikke en krone mere. Den personlige indkomst bliver dermed 230.092 kr. og ikke en krone mindre.
Reglen står ikke i lovteksten. Den er fastslået ved at regne kontrolbeløb igennem Skattestyrelsens egen beregner — beløb valgt netop, så det gør en forskel, om man runder op eller ned. Det samme gælder de øvrige afrundinger i en dansk lønberegning: fradragene rundes op til hele kroner, hvert fradrag for sig, og de beregnede skatter skæres af ved hele øre i stedet for at blive rundet.
Hvorfor betyder am-bidraget noget for mellemskat og topskat?
Fordi skattegrænserne er defineret efter am-bidrag. Skattestyrelsen skriver det direkte i satstabellen: grænsen gælder, når am-bidraget er trukket fra. Mellemskatten begynder derfor ikke ved 641.200 kr. i bruttoløn, men ved 641.200 kr. i personlig indkomst — hvilket svarer til cirka 696.957 kr. i bruttoløn. Topskatten begynder tilsvarende omkring 845.543 kr. i bruttoløn.
Forskellen er ikke lille. Bruger man grænsen direkte på bruttolønnen, lader man mellemskatten begynde omkring 55.757 kr. for tidligt. De to omregnede bruttobeløb her på siden er i øvrigt vores egne — de står ikke i satstabellen — så beregneren regner altid med den officielle grænse efter am-bidrag og aldrig med omregningen.
Ved 750.000 kr. i årsløn er den personlige indkomst 690.000 kr., og der er dermed 48.800 kr. over mellemskattegrænsen. Det giver 3.660,00 kr. i mellemskat — af et bruttobeløb, der ligger godt 53.043 kr. over omregningspunktet.
Hvad er forskellen på am-bidrag og A-skat?
På lønsedlen og på årsopgørelsen står de som to selvstændige linjer, og de bliver regnet ud på hver sin måde. Am-bidraget er en flad procent af hele bruttolønnen. A-skatten er alt det øvrige — bundskat, mellemskat, topskat, top-topskat, kommuneskat og eventuelt kirkeskat, med værdien af personfradraget trukket fra. Den er progressiv, den afhænger af, hvor du bor, og den kan blive nul.
Ved 480.000 kr. i årsløn i København er fordelingen 38.400 kr. i am-bidrag og 122.135 kr. i A-skat. Am-bidraget fylder altså cirka 24 procent af regningen ved den løn — men andelen falder hurtigt, jo mere du tjener, fordi A-skatten stiger og am-bidraget bliver ved med at være den samme flade procent. Ved 750.000 kr. er am-bidragets andel nede på omkring 22 procent.
Er am-bidraget det samme i hele landet?
Ja. Am-bidraget er en statslig sats, og den er ens i alle 98 kommuner. Det er netop det, der gør det til det eneste helt forudsigelige tal i en dansk lønberegning: du kan regne det ud uden at vide, hvor personen bor. Alt det, der kommer bagefter, afhænger derimod af kommunen — kommuneskatten direkte, og mellemskatten indirekte gennem skatteloftet.
Der er én undtagelse i den anden ende af regnestykket: på Christiansø er bundskatten 4,01 procent i stedet for 12,01 procent, og der opkræves ingen kommuneskat. Am-bidraget er stadig det samme, men resten af beregningen er en anden, og den er ikke efterprøvet her.
Kan man slippe for am-bidrag?
Nej, ikke ved lav indkomst. Personfradraget kan dække bundskatten og kommuneskatten helt, men det rører aldrig am-bidraget. Derfor findes der et interval i bunden, hvor den samlede skat er præcis 8 procent og ikke en krone mere: i København gælder det op til 64.731 kr. om året, hvor den samlede skat er 5.178,00 kr. og A-skatten nul. Tjener du en krone mere, begynder A-skatten — men am-bidraget har været der hele vejen.
Der findes én undtagelse, som denne beregner ikke dækker: Skattestyrelsen oplyser, at personer under 18 år fra 2026 ikke betaler am-bidrag. Det har vi ikke kunnet efterprøve, og personfradraget for den gruppe følger desuden sin egen sats, som vi heller ikke har kunnet bekræfte. Derfor gælder beregneren her kun fra 18 år og opefter.
Hvad regner denne beregner ikke?
Grundlaget her er ren lønindkomst. Uden for står selvstændiges eget bidragsgrundlag, pensionsindbetalinger, ATP, feriepenge og fri telefon — poster, hvor det afhænger af den konkrete ordning, om der overhovedet skal betales am-bidrag. Vil du se hele vejen fra bruttoløn til udbetalt beløb, med kommuneskat og personfradrag, så brug beregneren løn efter skat. Og vil du vide, hvad din egen kommune trækker oven i, står alle 98 satser under kommuneskat.